Misundelse er en grim ting, men man kan godt se på nytårsbillederne fra New Zealand og få den følelse.
Her klokken 12 dansk tid skød landet nemlig 2021 ind med masser af fest, tusinder på gaderne og fyrværkeri.
I Auckland myldrede det med folk, der ville se byens flotte fyrværkeri (som det ses på videoen herunder), mens der i Wellington var levende musik, og i Christchruch var der koncert og mere fyrværkeri - alt sammen med tusinder af festende folk på gaden, skriver det lokale medie Stuff.
I New Zealand er der nemlig pt. styr på coronasmitten, viser de officielle tal. De seneste 48 timer er der registreret 11 nyt smittetilfælde, og der er lige nu 55 smittede. I alt har 2.082 personer været registreret smittet, mens landet har registreret 25 døde som følge af corona.
Uanset hvad: Godt nytår herfra!
Copyright | Danmarks Radio (DR)